Her er du Silkeborg Gymnasium / Elev på SG / Kommende elev? / Optagelsesprøve og samtale
Mulighederne er mange. Her kan vi hjælpe dig på vej med dit valg af studieretning.
Kom godt i gang!Har du et særligt talent, byder Silkeborg Gymnasium på en række forskellige tilbud inden for mange forskellige fagområder.
SG har været med til at oprette Akademiet for Talentfulde Unge (ATU), hvor talentfulde elever mødes.
Læs mereMed en uddannelse fra Silkeborg Gymnasium bliver du rustet til at leve og arbejde i en international virkelighed.
Vi har 6 studievejledere, som I er velkomne til at kontakte, hvis I har spørgsmål eller ønsker at aftale et møde.
Kontakt osLedige stillinger på Silkeborg Gymnasium
Du skal normalt til optagelsesprøve og en efterfølgende optagelsessamtale, hvis du er blevet erklæret ikke-uddannelsesparat til STX, hvis du ikke aflægger prøver i 9. eller 10. klasse, hvis du ikke har haft tysk eller fransk i fem år i grundskolen, hvis du ikke har bestået folkeskolens afgangseksamen, hvis du har ansøgt for sent, hvis du søger for lang tid efter aflæggelse af den adgangsgivende eksamen mv.
Hvornår foregår optagelsesprøven og optagelsessamtalen?
Optagelsesprøven foregår normalt i april. Nærmere information følger, når du bliver indkaldt til prøven.
Hvor foregår optagelsesprøven og optagelsessamtalen?
Både optagelsesprøven og optagelsessamtalen foregår normalt på Silkeborg Gymnasium, hvis du har SG som din førsteprioritet.
Hvilken form har prøven, og hvilke fag indgår?
Det er en skriftlig prøve, og den varer fire timer.
Prøven består af enkeltfaglige opgaver i fagene dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi.
Du kan se eksempler på et opgavesæt på Undervisningsministeriets hjemmeside.
I forbindelse med prøven må du bruge alle hjælpemidler (formelsamlinger, ordbøger, bøger osv.), men du må ikke bruge internettet, og du må naturligvis ikke kommunikere med nogen undervejs i prøven.
Du kan se eksempler på vejledende opgavesæt her og her.
Hvordan bedømmes prøven?
Prøven bedømmes af to personer udpeget af Undervisningsministeriet, og du får bedømmelsen ”bestået” eller ”ikke bestået”.
Hvordan foregår optagelsessamtalen?
Ved optagelsessamtalen deltager typisk en leder og en studievejleder fra gymnasiet, og formålet er at få et indtryk af dine personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en STX-uddannelse. Vi kommer også ind på dine faglige forudsætninger, herunder resultatet af optagelsesprøven.
Hvornår får jeg resultatet?
På baggrund af optagelsessamtalen og optagelsesprøven bliver det vurderet, om du kan optages på STX. Du får typisk resultatet den dag, hvor optagelsessamtalen gennemføres.