Matematiklærer-netværket

"Netværket af matematiklærere i Silkeborgområdet" er et samarbejde mellem matematiklærere i Silkeborg- området. Formålet er at afdække og modvirke problemer i matematik ved overgangen fra grundskole til en gymnasial uddannelse. De deltagende lærere arbejder sammen om at skabe den bedst mulige overgang til de gymnasiale uddannelser. Det indebærer bl.a. at lærerne mødes for at udveksle erfaringer og for at skabe en rød tråd i udviklingen af de unges kompetencer.

Grundskolerne, Læreruddannelsen i Silkeborg og de fire gymnasiale ungdoms- uddannelser hf, hhx, htx og stx deltager i samarbejdet.

Netværket har eksisteret siden 2001 og har gennemført en lang række udviklingsprojekter. Der er bl.a. blevet foretaget elevundersøgelser, og der er udarbejdet undervisningsmaterialer til såvel elever som lærere.

Materialer til lærerne

  • Brobygningsopgaver: Med udgangspunkt i opgaver fra folkeskolens afgangsprøve findes her et opgavesæt med temaet modellering, som bygger bro mellem grundskole og gymnasium. Undersøgelser viser, at mange elever oplever, at der er et stort spring i matematik ved overgangen fra grundskole til gymnasium. Eleverne udtrykker, at de ikke mener, at gymnasieundervisningen ligger i naturlig forlængelse af grundskoleundervisningen. Med henblik på at skabe sammenhæng og tydeliggøre denne, har Netværk for Matematiklærere i Silkeborgområdet udarbejdet et opgavesæt til brug i begyndelsen af 1.g.

  • De faglige mål - i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser: Her vil vi forsøge at give dig et sammenlignende overblik over de faglige mål og emner fra grundskolen, som videreføres i de gymnasiale uddannelser. Med udgangspunkt i slutmålene for grundskolen (9.klasse) samt de nyeste læreplaner for stx (mat C), hf (mat C), htx (mat B) og hhx (mat C) sammenlignes de faglige mål i dette dokument på tværs af uddannelserne. De faglige mål for grundskolen og ungdomsuddannelserne er stort set enslydende, men tolkes forskelligt, hvilket bl.a. kommer til udtryk i opgaveformuleringerne i grundskolen og i de forskellige uddannelsesinstitutioner. 

  • Screeningstest på de gymnasiale uddannelser: På alle de gymnasiale uddannelser i Silkeborg gennemfører man tidligt i matematikforløbet en screeningstest. Hensigten med screeningen er, at matematiklæreren på den gymnasiale uddannelse skal finde ud af, om der for den enkelte elev er særlige områder, hvor eleven skal have ekstra støtte. Der anvendes med små variationer samme screening på alle de gymnasiale uddannelser, og du kan se testen her, og det er naturligvis tilladt for dine elever at øve sig! Screeningen findes også i en afkortet udgave, hvor nogle af de sværeste opgaver er fjernet.
     
  • Besøg en matematikkollega: Netværk for Matematiklærere i Silkeborg har over tid gjort rigtig gode erfaringer med lærerbesøg. Fx har man som grundskolelærer opnået en nyttig indsigt i elevernes matematikhverdag på gymnasiet, hvilket har kvalificeret undervisning og rådgivning af elever på vej mod gymnasiet. Tilsvarende har gymnasielærere erhvervet vigtig indsigt i elevernes forudsætninger for at begynde på gymnasiet. Hvis du er matematiklærer i overbygningen i grundskolen eller på en gymnasial uddannelse i Silkeborgområdet, og du gerne vil have besøg af en kollega, bedes du sende dine oplysninger (navn, mailadresse, skole, og klasse/niveau mv.) i en mail til Finn Grønne Kristensen, Silkeborg Gymnasium (se kontaktinfo nedenfor).

  • Overgangsproblemer:

  • Kompendiet:

 

Materialer til eleverne

  • Screeningstest på de gymnasiale uddannelser: På alle de gymnasiale uddannelser i Silkeborg gennemfører man tidligt i matematikforløbet en screeningstest. Hensigten med screeningen er, at matematiklæreren på den gymnasiale uddannelse skal finde ud af, om der for den enkelte elev er særlige områder, hvor eleven skal have ekstra støtte. Der anvendes med små variationer samme screening på alle de gymnasiale uddannelser, og du kan se testen her, og det er naturligvis tilladt for dine elever at øve sig! Screeningen findes også i en afkortet udgave, hvor nogle af de sværeste opgaver er fjernet.

  • Kompendiet:

 

Anvendelige links til matematik

  • Brian Christensen BC

    Brian Krog Christensen (BC)

    Vicerektor

    bc@sg.dk

    • Matematik
    • Fysik
  • Finn Grønne FK

    Finn Grønne Kristensen (FK)

    fk@sg.dk

    • Fysik
    • Matematik
    • IT-leder

Studieliv på SG

Science på SG