Lanciers

Afslutningen på det 3-årige gymnasieforløb bliver festligholdt ved forskellige lejligheder for 3.g’erne. Bl.a. gennem det traditionsrige lanciersarrangement i Jysk Arena.

Elev Paa SG Les Lanciers

Før eksamensperioden afholdes der stor fest for alle 3.g’erne. Et festligt og underholdende scenarie udspiller sig, når 3.g’erne ankommer til Jysk Arena, hvor den traditionsrige lanciers skal danses. 
Klædt i det smukkeste gallatøj ankommer eleverne i diverse køretøjer – fra hestespand og rullende kajakker til smukke veteranbiler – kun fantasien (og færdselsreglerne) sætter grænserne. Derefter fylder de 500 elever gulvet, og der trædes an til dans. Forældrene kommer også på gulvet til to runders lanciers med deres søn eller datter. Efter dansen fortsætter fejringen af den sidste skoledag for 3.g’erne og skolens personale ved en festmiddag på gymnasiet.

Lanciers i Jysk Arena 2025
Lanciers 2025 foregår torsdag den 15. maj kl. 16.00 – 18.30. Bemærk, at der ved dette arrangement er plads til, at hver 3.g’er kan invitere op til fire gæster. Der er siddeplads i hallen til ca. 2000 gæster, så kom i god tid, hvis I ønsker en siddeplads.

Bemærk, at Forældreforeningen afholder lanciers-øveaften på Silkeborg Gymnasium mandag den 12. maj 2025 kl. 19.

Se og lær første tur af lanciers

Se og lær anden tur af lanciers

 

 

Lanciers i Jysk