Humanistisk fag

Spansk

Spansk er et fantastisk flot sprog og ét af de største i verden

Spansk Silkeborg Gymnaisum

Spansk er et fantastisk flot sprog og ét af de største i verden. Ved at lære spansk vil du få mulighed for at kunne kommunikere med folk mange forskellige steder i verden. Fx vil du kunne snakke med en indianer i Bolivia om levevilkår, eller en spansktalende immigrant i USA om det at immigrere til et andet land. Eller du vil kunne synge med på fodboldsangene på Camp Nou eller Bernabeo eller via de spanske medier få en forståelse for samfundsforhold i Spanien.

Spanskfagets formål
Spansk i gymnasiet har to overordnede formål:

  • At lære at forstå, tale og skrive spansk.
  • At få en indsigt i den spansktalende verdens kultur, historie og samfundsmæssige forhold.

Spansk er et A-niveau fag, der forløber over alle tre år.

1.g
Spansk er et begyndersprog, og der kræves ingen spanskmæssige forudsætninger – vi starter helt forfra. I 1.g arbejdes der ud fra et begyndersystem, hvor fokus vil ligge på læring af sprogets elementære dele – grundlæggende kommunikation, gloser og udtale. Dette vil blive gjort gennem mange forskellige læringsrige og sjove aktiviteter.
I 1.g tager vi på sprogrejse til Spanien, hvor du vil møde den spanske kultur og det spanske sprog i autentiske omgivelser.

2.g og 3.g
Vi vil i 2.g og 3.g bygge videre på de sproglige kompetencer fra 1.g. Du vil i løbet af disse to år blive i stand til at kunne arbejde med spansksproget materiale på et højere niveau. Det kan fx være sange, noveller, personlige beretninger, artikler samt film og uddrag af manuskripter. I 2.g og 3.g arbejder vi med emnelæsning. Eksempler på emner der kan arbejdes med:

  • Día de muertos (De dødes dag). Om den latinamerikanske, særligt mexicanske tradition, hvor man mindes og fejrer afdøde familiemedlemmer.
  • Jóvenes (unge). Om unge menneskers liv og drømme i den spansktalende verden sammenlignet med unge i Danmark.
  • Los niños de la calle (gadebørn). Om gadebørn i Latinamerika og deres vilkår og muligheder.

Gennem alle tre år bliver der arbejdet med skriftligt spansk. I begyndelsen med varierede små skriftlige øvelser. I 2.g og 3.g vil du lære at skrive en spansk stil i et mere flydende og nuanceret sprog.
Spansk på A-niveau afsluttes med en skriftlig og/eller mundtlig eksamen.

Spansk som studieretningsfag eller valgfag

Du kan vælge spansk enten som studieretningsfag eller som valgfag. I begge tilfælde har du spansk i alle tre år. Studieretningen Engelsk A - Spansk A, Tysk B / Fransk B findes både som almindelig studieretning og som international studieretning.

Har du en særlig interesse for spansk sprog og kultur, har du desuden mulighed for at søge om deltagelse i Masterclass Spansk, som udbydes hvert andet år.

Hasta luego - på gensyn!

 

Hvilke videregående uddannelser giver faget adgang til?

Ønsker du overblik over, hvilke fag der giver adgang til bestemte videregående uddannelser, kan du benytte SG-vælgeren

 

Faggruppeleder

  • Kamille Bohsen Jensen KBJ

    Kamille Bohsen Jensen (KBJ)

    kbj@sg.dk

    • Spansk
    • Historie

Masterclass Sprog

Er du særligt interesseret i sprog? Så er Masterclass Sprog måske en mulighed for dig! Masterclass Sprog er et ekstratilbud til dig med særlig interesse og/eller talent inden for et af sprogene engelsk, spansk, tysk, fransk, kinesisk eller latin/græsk. Som elev skal du søge om optagelse, og lærerne udvælger på baggrund af de indkomne ansøgninger, hvem der kan deltage. Masterclass Sprog har til formål at styrke dit faglige og metodiske refleksionsniveau. Gennem et samarbejde med bl.a. Aarhus Universitet, Sprogofficersuddannelsen og Handelshøjskolen i Aarhus vil du som elev blive præsenteret for både teoretiske og praktiske strategier til at optimere dine kommunikative kompetencer i mundtlig sprogfærdighed.